Bachs Blomsterremedier
Jeg er i gang med at færdiggøre sidste trin 3 på Bach Blomsterterapeut uddannelsen og skal til endelig seminar og afsluttende eksamen november 2025.
Som fortsat under uddannelse vil jeg meget gerne øve mig, så har din hund udfordringer, kan vi tage en snak herom og jeg kan blande en flaske med passende blomsterremedier til den. Herefter er vi i løbende kontakt, du giver mig feedback på effekten og jeg kan ændre på sammensætningen af remedierne, hvis nødvendigt.
Hvad er Bachs Blomsterremedier?
Dr. Edward Bach: “Sundhed er vor fødselsret. Det er den fuldkomne forening mellem sjæl, sind og krop. Det er ikke et uopnåeligt ideal, men noget så enkelt og naturligt, at mange af os har overset det.”
Bach Blomsterremedier er et healing-system, som alle mennesker og dyr kan bruge. Det er planteenergier, der afbalancerer følelser og negative karaktertræk. Det betyder, at Bach remedierne ikke direkte behandler fysisk sygdom, men kun afbalancere følelserne og visse adfærdstræk – så individet dermed er bedre rustet til at bekæmpe eventuel fysisk sygdom.
Bachs Blomsterremedier er dråber, som udvælges til den enkelte ud fra dennes behov. De blandes i, som varer ca. en måned. Dosering er: 4 dråber, som gives 4 gange dagligt indtil flasken er tom eller bedring mærkes.
Hundeejeres tilbagemeldinger:
Jeg har allerede fået gode erfaringer med de første hunde, jeg har blandet en flaske til og som har modtaget Bachs Blomsterremedier på min anbefaling.
Herunder første besked fra Ingelise, der er ejer at Nicky, som er en meget nervøs hund. Nedenfor er den tilbagemelding, jeg fik fra Ingelise efter blot 14 dage efter, Nicky var startet på Bachs Blomsterremedier:
Ingelise og hunden Nicky:
Hej Ditte
Vi har en ruhåret foxterrier, Nicky, på næsten 3 år. Han er, synes vi, nervøs anlagt. Når vi leger med ham i haven, bliver det ikke til ret meget, for han stopper hele tiden op og ligesom lytter efter noget. Når vi går tur med ham og det blæser, kan han også virke nervøs. Han er en dejlig hund ellers og det er ikke fordi vi ikke kender racen, han er nummer fem vi har, men jeg synes ikke selv, vi kan knække koden til, hvad vi skal gøre.
Mvh Ingelise
Hej Ditte
Som lovet sender jeg dig lige en tilbagemelding på, hvordan det går med Nicky. Det går godt; han er næsten en drøm at gå tur med. Går pænt, ligesom hans hale er mere oprejst, gik uden problemer forbi en mand, der kom trækkende med sin cykel, går de fleste gange også pænt forbi andre mennesker.
En dag gik vi i en tunnel, hvor der kom en knallertkører; det rørte ham ikke. Jeg har også prøvet at gå med ham i et industrikvarter, hvor der var en del larm, det var han også ligeglad med. De fleste gange, går han også pænt forbi barnevogne/klapvogne.
Har på vores gåture mødt andre hundeejere (som vi kender), og de har uopfordret sagt, sikke rolig han er. Selv min mand, der ikke har haft den store fidus til dette, må indrømme han er blevet en rolig ikke så nervøs hund.
Alt i alt er det meget positivt herfra. Vi er i hvert fald glade for den hund, vi har fået ud af det.
Mvh Ingelise
Hanne og hunden Fylkir
“Fylkir fik massage i lørdags- massøren har haft han i hænderne mange gange!!
Hun startede med at bemærke hvor meget MINDRE spændt op han var!! Der ud over så hun en hund i mere ro.
Opholdet på Pension Tingskoven er gået rigtig fint.
Her hjemme er der også mere ro på.”
Kontakt mig
Har din hund, kat eller hest udfordringer, du kunne tænke dig hjælp til at behandle, så kontakt mig på mail dmn@hundensgaard.dk eller sms 20468582, så vi kan finde et tidspunkt at snakke nærmere sammen.
Pris
Da jeg stadig er under uddannelse tager jeg 150,- kr. for et forløb inkl. en flaske Bachs Blomsterremedier.
Mikela og hunden Nova
“Jeg søgte hjælp ved Ditte, da Nova ikke kunne være alene hjemme mere efter vi er flyttet. Hun skreg, hvis jeg gjorde antræk til at gå.
I tre måneder trænede jeg bitte små trin og startede helt forfra med alene hjemme træningen. Det hjalp intet; så snart hun ikke kunne se mig gik hun i panik, selv hvis hun kunne høre mig. Det er ikke nemt at træne, når først hun er i panik.
Ditte fik lavet en flaske Bach blomsterremedier til hende. Jeg forsatte min træning og pludselig var der fremskridt. Allerede efter en lille uge med dråberne skreg hun ikke. Der var en smule piv, men det arbejdede vi dog med og nu 4 uger efter, vi startede på dråberne, kan hun igen være alene hjemme.
Det har været en fantastisk støtte for Nova med Bachs Blomsterremedier, så hun ikke panikkede og jeg kunne arbejde med hende.
Så kan kun varmt anbefale at få hjælp af Ditte hvis noget driller.
Mvh Mikala og Nova”