Indhegnet skov og eng på Hundensgaard
Fra den 1. juli bookes skoven via Onlinebooq.dk her:
Hundensgaard indhegnet skov – Onlinebooq
På Hundensgaard findes ca. 2 HA indhegnet skov fordelt på en stor indhegning og to små.
Her kan du trygt lade din hund løbe frit uden snor og uden at møde andre hunde!
Træerne er blevet plantet i 2016, så de er knap så store endnu. Det er blandet løv og gran. I den store indhegning gennemløber en bæk, som hundene kan boltre sig i. Der er to broer lavet af jernbanesveller, så det er muligt at komme over bækken uden at få våde fødder. I den store indhegning er desuden et stort åbent engområde, hvor hundene rigtig har plads til at løbe stærkt og lege.
Når du har booket skoven, har du adgang til begge indhegnede skove med indgang på hver side af grusvejen.
Booking
Bookes på Hundensgaard indhegnet skov – Onlinebooq
Du skal første gang oprette dig som ny kunde og herefter logge ind med selvvalgt adgangskode.
Nu kan du finde og booke en ledig tid i kalenderen. Når du har booket din tid, vil du modtage en bekræftelse på sms.
Adgang til skoven betales straks ved booking med Mobilpay eller Dankort, Visakort eller Mastercard i DKK. Betaling refunderes ikke ved annullering eller manglende fremmøde.
Hvornår
De indhegnede skove kan benyttes:
Mandag kl. 10 – 17
Tirsdag kl. 10 – 17
Onsdag kl. 10 – 17
Torsdag kl. 10 – 17
Fredag kl. 10 – 17
Lørdag kl. 10 – 17
Søndag kl. 10 – 17
Skoven kan være lukket enkelte dage pga. vedligehold eller ferie. Ligeledes er der lukket, når der er hundetræning på Hundensgaard. I så fald vil dette være markeret i kalenderen ved booking.
Klippekort
Det er også muligt, at købe klippekort til skoven. Herved sparer du 10 %.
Priser
½ times adgang: 50,- kr.
1 times adgang: 100,- kr.
1½ times adgang: 150,- kr.
Klippekort:
10 x ½ time: 400,- kr.
10 x 1 time: 800,- kr.
10 x 1½ time: 1200,- kr.
Gavekort
Du kan ligeledes købe gavekort på valgfrit beløb til skoven.
Husk:
- Enten at hænge din hundesnor på lågen eller sætte kæden om lågen og låse den med hængelåsen, mens I er i skoven, så den næste, der kommer, ved I er derinde.
- At samle op efter din hund – også mellem træerne!
- At smide lorteposer og affald i skraldespanden.
- At passe på træer og buske.
Andet
Opdager du huller i hegnet eller andet der skal rettes op på, bedes du give besked på sms til 20468582 eller mail: dmn@hundensgaard.dk.
















