BAT – Fortsættere

Dette hold er for dig, der allerede er i gang med at træne din hund i at udvise rolig, venlig adfærd overfor andre hunde og nu gerne vil fortsætte træningen sammen med ligesindede.

Din hund har en historik med enten at reagere udfarende mod andre hunde eller er meget ivrigt i samvær med andre hunde, således at den skræmmer dem med sin voldsomme adfærd.

Årsagen til udfarende adfærd skyldes ofte en dybereliggende angst, frygt eller usikkerhed. Udfarende adfærd er som regel forårsaget af ingen eller dårlig socialisering, chok fra overfald eller for voldsom leg med andre hunde.

Ligeledes kan årsagen til voldsom hilsende adfærd skyldes mangelfuld socialisering eller uhensigtsmæssige møder med andre hunde tidligere.

Ofte er disse hunde påvirkede af et forhøjet stresshormonniveau og oplever konflikter med ejer i de pressede situationer. Yderligere mangler disse hunde ofte muligheden for selv at vælge til og fra.

Hvad er BAT?

BAT er en træningsmetode, der hjælper hunde med udfarende adfærd til at kunne håndtere sociale- og miljømæssige udfordringer og reagere mere positivt og roligt på og i sine omgivelser.

Målet er, at lære hundene, at de faktisk kan træffe et valg og lære at håndtere pressede situationer på en bedre måde, samtidigt med at ejeren forstår og respekterer disse valg.

BAT øger hundenes sociale færdigheder, selvtillid og følelse af kontrol. Ved hjælp af fredelig kommunikation vil de opnå mere ro og genvinde tryghed.

BAT styrker/genopbygger ligeledes tilliden mellem hund og ejer.

Metoden BAT er udviklet af Grisha Stewart, som er en af USAs førende hundetrænere. Grisha Stewart er kendt over hele verden for sit arbejde med reaktive hunde. Hun er indehaveren af Ahimsa Dog Training i Seattle og er især kendt for hendes bog BAT (Behavior Adjustment Training).

Træningen

På dette hold arbejder vi udelukkende med at hjælpe hunden til frivilligt at tage et selvstændigt, venligt og godt valg. Vi arbejder under hundens stresstærskel- og zone, hvor det er muligt for hunden selv at vælge og vise den adfærd, vi som hundeejere ønsker.

Træningen foregår på Hundensgaards træningsplads, hvor vi stille og roligt vil minde hundene om, at det er hensigtsmæssigt at udvise rolig og dæmpende adfærd i forhold til andre hunde.

I takt med at hundene mestrer det, vil vi have flere hunde på banen af gangen, en vil gå tur på marken ved siden af, en vil træne på motorikbanen og jeg vil invitere tidligere kursister eller kollegaer til at komme og agere figuranter med deres “fremmede” hunde.

På kurset møder du andre hundeejere, som har det lignede udfordringer med deres hunde som dig og du kan derfor føle dig helt tryg.

Næste hold starter

Lørdag den 12. februar 2023

Hvornår

Uge 06: 12. februar
Uge 07: 19. februar
Uge 08: 26. februar
Uge 09: 05. marts
Uge 10: 12. marts

Hvor

Hundensgaard
Voldby Hedevej 40
8450 Hammel.

Pris:

850,- kr. for 5 timer.

Max 6 hunde på holdet.

Ingen ledige pladser