BAT (Behavioral Adjustment Training)

Dette hold er for dig, der har en hund som reagerer udfarende mod andre hunde. Det kan være din hund ønsker større afstand til den anden hund og derfor gøer og laver udfald. Det kan også være lige modsat; at din hund faktisk gerne vil hilse på eller lege, men ikke ved, hvordan den skaber kontakt på en hensigtsmæssig måde.

Årsagen til udfarende adfærd skyldes ofte en dybereliggende angst, frygt, usikkerhed eller frustration. Udfarende adfærd er som regel forårsaget af ingen eller dårlig socialisering, chok fra overfald eller for voldsom leg med andre hunde.

Ofte er disse hunde påvirkede af et forhøjet stresshormonniveau og oplever konflikter med ejer i de pressede situationer. Yderligere mangler disse hunde ofte muligheden for selv at vælge til/fra.

Hvad er BAT?

BAT er en træningsmetode, der hjælper hunde med udfarende adfærd til at kunne håndtere sociale- og miljømæssige udfordringer og reagere mere positivt på og i sine omgivelser.

Målet er, at lære hundene, at de faktisk kan træffe et valg og lære at håndtere pressede situationer på en bedre måde, samtidigt med at ejeren forstår og respekterer disse valg.

BAT øger hundenes sociale færdigheder, selvtillid og følelse af kontrol. Ved hjælp af fredelig kommunikation vil de opnå mere ro og genvinde tryghed.

BAT styrker/genopbygger ligeledes tilliden mellem hund og ejer.

Metoden BAT er udviklet af Grisha Stewart, som er en af USAs førende hundetrænere. Grisha Stewart er kendt over hele verden for sit arbejde med reaktive hunde. Hun er indehaveren af Ahimsa Dog Training i Seattle og er især kendt for hendes bog BAT (Behavior Adjustment Training).

Træningen

På dette hold arbejder vi udelukkende med at hjælpe hunden til frivilligt at tage et selvstændigt, venligt og godt valg. Vi arbejder under hundens stresstærskel- og zone, hvor det er muligt for hunden selv at vælge og vise den venlige, rolige adfærd, vi som hundeejere ønsker.

Første træningsgang er udelukkende teori/praktiske øvelser uden hund og er obligatorisk for deltagelse af resten af kurset!

Den efterfølgende træningsgang vil der kun vil være 2 hunde på banen af gangen. Dette giver alle kursister ro til at se og øve de nye træningsteknikker.

Herefter er målet gradvist at have flere hunde på banen samtidig – dog altid indenfor en tærskel, som alle hunde og ejere mestrer.

Det vil sige, at du vil deltage alle træningsgange med din hund; noget af tiden som observatør og noget af tiden med træning af din egen hund.

Når træningen er opdelt på denne måde, giver det mulighed for at koncentrere sig om teorien og få indblik i håndteringen af den praktiske del, uden at du skal bekymre dig om din egen hund på stedet.

Du lærer rigtig meget af både observation og praktisk træning. Som en gruppe har vi således også mulighed for at diskutere hinandens problemstillinger og udfordringer samt andre adfærdsmodificerende øvelser, vi kan træne hjemme.

På kurset møder du andre hundeejere, som har det samme problem som dig og du kan derfor føle dig helt tryg.

Tidligere kursister skriver:

Vi har været utrolig glade for træningen (Behavior Adjustment Training) sammen med Ditte, og vores staffordshire bull terrier unghund.

Vi gik først til eneundervisning, hvor vi lærte det grundlæggende. Derefter fandt vi sammen med en hund og ejer, som oplevede nogenlunde samme udfordringer som os. Det var rart at være på træningsbanen, med en som havde de samme udfordringer.

Vi fik nogle redskaber vi kunne bruge i situationer, hvor vores hund var udadreagerende mod andre hunde. Særligt os som første gangs hundeejer fik de nødvendige redskaber, til at kunne være trygge ved situationen.

Derfor kan vi klart anbefale Ditte og metoden til andre, som oplever de samme udfordringer. Det tager tid, og kræver en masse tålmodighed. Men det giver en helt fantastisk hund i sidste ende.
Så tak til dig Ditte, for at give os redskaber og et indblik i en ny træningsform.

Line Eiby og Walther

____________________________

BAT er et meget effektiv træningsmetode. Min hund, Sofus har fået vist nye, ikke-aggressive reaktionsmønstre, og som ejer har jeg fået nogle virkelig gode og enkle værktøjer til at håndtere og hjælpe ham i mødet med andre hunde. Det har allerede har en stor synlig effekt på Sofus.

Det har været en stor fornøjelse at lære metoden under Dittes kyndige og meget behagelige vejledning. Jeg kan derfor med stor glæde give Ditte de allerbedste anbefalinger.

Mvh Carsten Møller

Næste hold starter

Søndag den 30. oktober 2022

Hvornår

Søndag kl. 10.30 – 12.00

Uge 43: 30. oktober: Teori kl. 10.30 – 13.00
Uge 44: 06. november
Uge 45: Ingen træning
Uge 46: 20. november
Uge 47: 27. november
Uge 48: 04. december
Uge 49: 11. december

Hundensgaard,
Voldby Hedevej 40,
8450 Hammel.

Pris:

1500,- kr. for 10 times teori og træning.

Antal

Max 6 hunde på holdet.

Ingen ledige pladser