Hvalpe – Onsdag – August 2025

Dette hold er for dig, der har en hvalp mellem 8 uger og ½ år (afhængig af race).

Socialisering og miljøtræning er meget vigtigt læring for en hvalp, idet den i begyndelsen af sit liv danner sin grundlæggende opfattelse af verden omkring sig. Får hvalpen derfor en masse positive oplevelser med artsfæller, nye mennesker, ting og steder, vil den være godt rustet til de udfordringer, den vil møde senere i livet.

Træningen

Træningen består af indlæring af grundlæggende samarbejdsøvelser, som f.eks. sit, dæk, gå pænt i snor og indkald. Der vil også være plads til sjove øvelser som f.eks. at lære hundene at spille død eller at danse. Da hvalpe ikke kan koncentrere sig i længere tid af gangen, vil træningen foregå i små sekvenser.

Teori

Hver lektion vil desuden indeholde ca. 15 min. teori indenfor et relevant emne. Emner indenfor f.eks. kropssprog, dæmpende signaler, alene hjemme problemer, aktivering, positivt lederskab mv.

Leg og socialt samvær

Leg og socialt samvær med de andre hunde er naturligvis højt prioriteret på dette hold. Når hundene leger, vil vi observere dem, om nødvendigt hjælpe dem med at løse eventuelle konflikter samt snakke om, hvorledes de kommunikerer vha. kropssprog og lyde.

Instruktør

Merethe Paludan.

Ny hvalp midt i sæsonen?

Får du hvalp midt i træningsforløbet, er det muligt at komme med på holdet til reduceret pris resten af sæsonen – så frem der er ledige pladser. Kontakt mig for at høre nærmere.

Næste hold starter

Onsdag den 20. august 2025

Hvornår

kl. 19.00 – 20.15 følgende dage:

Uge 34: 20. august
Uge 35: 27. august
Uge 36: 03. september
Uge 37: 10. september
Uge 38: 17. september
Uge 39: 24. september
Uge 40: 01. oktober

Pris

1100,- kr. for 8 + 3/4 timers træning og teori.

Antal

Der er max 8 hvalpe på holdet.

Ingen ledige pladser