Hvalpe hold 2 – Onsdag
Dette hold er for dig, der har en hvalp mellem 8 uger og ½ år.
Socialisering og miljøtræning er meget vigtigt læring for en hvalp, idet den i begyndelsen af sit liv danner sin grundlæggende opfattelse af verden omkring sig. Får hvalpen derfor en masse positive oplevelser med artsfæller, nye mennesker, ting og steder, vil den være godt rustet til de udfordringer, den vil møde senere i livet.
Træningen
Træningen består af indlæring af grundlæggende lydighedsøvelser, som f.eks. sit, dæk, gå pænt i snor og indkald. Der vil også være plads til sjove øvelser som f.eks. at lære hundene at spille død eller at danse. Da hvalpe ikke kan koncentrere sig i længere tid af gangen, vil træningen foregå i små sekvenser.
Teori
Hver lektion vil desuden indeholde ca. 15 min. teori indenfor et relevant emne. Emner indenfor f.eks. kropssprog, dæmpende signaler, alene hjemme problemer, aktivering, positivt lederskab mv.
Leg og socialt samvær
Leg og socialt samvær med de andre hunde er naturligvis højt prioriteret på dette hold. Når hundene leger, vil vi observere dem, om nødvendigt hjælpe dem med at løse eventuelle konflikter samt snakke om, hvorledes de kommunikerer vha. kropssprog og lyde.
Instruktør
Hundeinstruktør og adfærdsbehandler Ditte Maria Nors Jensen.
Venteliste
Hvis der ikke er flere ledige pladser på holdet, kan du blive skrevet på venteliste og blive kontaktet, hvis der skulle opstå en ledig plads eller det er muligt, at oprette flere hold.
Næste hold starter
Onsdag den 22. oktober 2025
Hvornår
Onsdage kl. 19.15 – 20.30 følgende dage:
Uge 43: 22. oktober
Uge 44: 29. oktober
Uge 45: Ingen træning
Uge 46: 12. november
Uge 47: 19. november
Uge 48: 26. november
Uge 49: 03. december
Hvor
Træningen foregår indendørs
i træningshal på Hundensgaard.
Voldby Hedevej 40, 8450 Hammel.
Pris
1250,- kr. for 7 ½ times teori og træning.
Antal
Max 6 hvalpe på holdet












