Hvalpe Fortsættere

Dette hold er for dig, der har en hvalp mellem 16 uger og 1 år (afhængig af race). I har måske deltaget på hvalpehold fra din hvalp var 8 uger og ønsker at fortsætte det gode samarbejde og arbejde videre med det, I allerede har lært.

Måske I ikke har deltaget på et hvalpehold og din hvalp er blevet lidt ældre, men I har brug for at lære de grundlæggende samarbejdsøvelser, få inspiration til videre læring og socialisere med jævnaldrende hvalpe.

Træningen

Træningen består af indlæring/vedligehold af grundlæggende lydighedsøvelser, som f.eks. sit, dæk, gå pænt i snor og indkald. Der vil også være plads til sjove øvelser som f.eks. at lære hundene at spille død eller at danse. Da hvalpe ikke kan koncentrere sig i længere tid af gangen, vil træningen foregå i små sekvenser.

På dette hold vil en træningslektion foregår i Hammel by og en i Frijsenborgskoven.

Teori

Hver lektion vil desuden indeholde ca. 15 min. teori indenfor et relevant emne. Emner indenfor f.eks. kropssprog, dæmpende signaler, fodring, alene hjemme problemer, aktivering, positivt lederskab mv.

Leg og socialt samvær

Leg og socialt samvær med de andre hunde er naturligvis højt prioriteret på dette hold. Når hundene leger, vil vi observere dem, om nødvendigt hjælpe dem med at løse eventuelle konflikter samt snakke om, hvorledes de kommunikerer vha. kropssprog og lyde.

Ny hvalp midt i sæsonen?

Får du hvalp midt i træningsforløbet, er det muligt at komme med på holdet til reduceret pris resten af sæsonen – så frem der er ledige pladser. Kontakt mig for at høre nærmere.

Start

Lørdag den 14. august 2021

Hvornår

Lørdag kl. 09.30 – 10.45 følgende dage:

Uge 32: 14. august
Uge 33: 21. august
Uge 34: 28. august
Uge 35: Ingen træning
Uge 36: 11. september
Uge 37: 18. september
Uge 38: 25. september

Pris

900,- kr. for 7 ½ times teori og træning.

Der er max 8 hunde på holdet.

Underviser

Merethe Paludan

Ingen ledige pladser