Schweiss Spor – August 2021

Hvem er dette hold for?

Dette hold er for dig, der ønsker at opleve, hvor fantastisk en lugtesans din helt almindelige familiehund faktisk har. Du vil på dette hold få inspiration til hvorledes du kan aktivere din hund, med det den egentlig er aller bedst til; at bruge lugtesansen.

Vi vil på dette hold arbejde med sporlægning og -søg med din hund. Vi vil udelukkende arbejde med schweiss – dvs. slæb af klov, indvolde og dryp af schweiss (blod).

Forudsætninger for at deltage på holdet er, at du som minimum har deltaget på hvalpe- og/eller basishold på Hundensgaard eller på anden vis har grundelementerne i træningen med din hund på plads.

Træningen

Træningen vil dreje sig om spor.

Sværhedsgraden af sporene vil gradvist blive øget ved f.eks. at gå længere spor, ved at tilføje buer og knæk, ved at lægge sporene på forskelligt underlag eller ved at lade andre personer lave forstyrrelser på sporet.

Socialt samvær

På dette hold er ikke indlagt tid til leg, men hundene må naturligvis lukkes fri og lege efter træningen, hvis ejerne er enige herom. Dette foregår altid i de indhegnede folde og i mindre grupper hvor hundene passer sammen i temperament og størrelse.

Tidligere kursist fortæller om træningen

Det har været SÅ interessant at se hundene arbejde med deres naturlige instinkter. Nogle af hundene genfandt meget hurtigt evnen og glæden ved at gå spor på blod, andre skulle først grundigt undersøge deres nye job og opmundres heri.  Fælles for alle hundene er, at de altid fandt byttet.  Der var også tydelige forskelle hunderacerne imellem, da hundene senere blev introduceret i at gå spor på andre dyr fx pels af kanin og muldvarp. 
Holdet rummer store udviklingspotentialer for såvel hund som ejer og styrker båndet og samarbejdet imellem parterne. Min hund og jeg er blevet så begejstret for Schweiss, at vi træner fast et par gange om ugen.

Næste hold starter

Lørdag den 6. november 2021.

Hvornår

Kl. 09.30 – 10.30 følgende dage:

Uge 44: 06. november
Uge 45: 13. november
Uge 46: 20. november
Uge 47: 27. november
Uge 48: 04. december
Uge 49: 11. december

Pris:

950,- kr. for 6 timer.

Max 6 hunde på holdet.

Ingen ledige pladser