Tema Lørdag Vinter
Dette hold er for dig der ønsker at fortsætte træningen af din unghund. Du har som minimum gået på Hvalpefortsætterhold og/eller Unghundehold/Basissamarbejde.
Træningen
Træningen består bl.a. af basisøvelser som at gå pænt i snor og komme når ejer kalder. Desuden vil vi arbejde med kontaktøvelser, som er med til at styrke det gode samarbejde mellem dig og din hund samt træne hundefitness og bruge Hundensgaards motorikbane, hvor vi træner hundens kropskontrol og I dermed sammen øger dens selvtillid.
To gange skal vi på tur: Vi tager i skoven ved Årslev og laver forskellige søg til hundene og vi tager til Plantorama i Tilst, hvor vi vil lave en masse miljøtræning udenfor og slutte af med at gå indenfor sammen med hundene.
OBS: Træningen foregår udendørs i al slags vejr og vi vil være aktive, så vi kan holde varmen. Dog kan kuldskære/kortpelsede hunde have brug for et dækken.
Socialt samvær
Leg og socialt samvær med de andre hunde vil der naturligvis være plads til, når vi træner på Hundensgaard. Hundene vil blive inddelt i hold med ligesindede hunde og foregår i de indhegnede folde under kontrollerede forhold.
Instruktør
Undervisningen varetages af Merethe Paludan.
Næste hold starter
Lørdag den 4. november 2023
Hvornår
Kl. 11.30 – 12.30 følgende dage:
Uge 44: 04. november
Uge 45: 11. november
Uge 46: 18. november
Uge 47: 25. november
Hvor
Træningen foregår to gange på Hundensgaard, en gang ved Årslev skov v Brabrand, samt en gang ved Plantorama i Tilst.
Pris
500 kr. for 4 timer.
Antal
Max 8 hunde på holdet.
Holdet oprettes ved minimum 6 tilmeldte.