Vinteraktive – Lørdag

Dette hold er for dig, der ønsker at fortsætte træningen med din unghund gennem vinteren i – trods vintervejrets luner. Du har som minimum gået på hvalpe- og/eller unghundehold og ønsker at fortsætte det gode samarbejde.

OBS! Træningen foregår udendørs i al slags vejr. Kuldskære hunde kan derfor have brug for et dækken.

Træningen

Træningen består af vedligehold af de grundlæggende basisøvelser som f.eks. at vente på værs’go, gå pænt i snor, kontakt og komme når ejer kalder og praktiske øvelser som f.eks. ikke at hoppe op. Vi vil desuden arbejde med indlæring af nye øvelser som f.eks. tricks som at bukke, rulle eller bakke.

Da vejret kan være vådt og koldt på denne årstid, vil fokus være en aktiv træning, hvor hundene ikke sidder for meget stille. Derfor vil vi arbejde med hundenes motorik og kropskontrol på Hundensgaard motorikbane, lave søgeopgaver i marken og i skoven samt andre aktive øvelser.

Leg og samvær

Socialiseringen er en meget vigtig læring for hunde i udvikling. De har brug for en masse positive oplevelser med artsfæller, for at øve sig i sproget og spillereglerne hunde imellem – specielt når nu hormoner spiller ind. Derfor er samværet med de andre hunde højt prioriteret på dette hold.

Når hundene leger, vil vi observere dem, om nødvendigt hjælpe dem med at løse eventuelle konflikter samt snakke om, hvorledes de kommunikerer vha. kropssprog og lyde.

Start

Lørdag den 4. november 2023

Hvornår

Lørdage kl. 10.00 – 11.00 følgende dage:

Uge 44: 04. november
Uge 45: 11. november
Uge 46: 18. november
Uge 47: 25. november
Uge 48: 02. december
Uge 49: 09. december

Hvor

Hundensgaard, Voldby Hedevej 40,
8450 Hammel.

Pris:

750,- kr. for 6 timer

Max 8 hunde på holdet.

Ledige pladser