Formiddagsunghunde

Dette hold er for dig, der har en unghund, som minimum er ½ år. Eller for dig, der har en ældre hund og som har lyst til at vedligeholde dens træning i samvær med andre hunde samt styrke jeres gode samarbejde.

Træningen

Træningen består af vedligehold af de grundlæggende basisøvelser som f.eks. at vente på værs’go, gå pænt i snor, kontakt og komme når ejer kalder.
Der vil være plads til indlæring af nye øvelser lige fra de traditionelle lydighedsøvelser til mere udfordrende øvelser som at lære hunden tricks som at bukke, rulle eller bakke ligesom vi skal træne praktiske øvelser som f.eks. ikke at hoppe op.

Her i vinterperioden er det vigtigt, vi er aktive, så hundene og vi ikke fryser. Derfor vil vi flere gange gå i marken og træne spor- og feltsøg samt træne motorik og kropskontrol på Hundensgaard motorikbane.

Leg og samvær

Socialiseringen er stadig en meget vigtig læring for hunde i udvikling. De har brug for en masse positive oplevelser med artsfæller, for at øve sig i sproget og spillereglerne hunde imellem – specielt når nu hormoner begynder at spille ind. Derfor er samværet med de andre hunde højt prioriteret på dette hold.

Når hundene leger, vil vi observere dem, om nødvendigt hjælpe dem med at løse eventuelle konflikter samt snakke om, hvorledes de kommunikerer vha. kropssprog og lyde.

Næste hold starter

Tirsdag den 18. februar 2025

Hvornår

Tirsdag kl. 10.00 – 11.00

Uge 08: 18. februar
Uge 09: 25. februar
Uge 10: 04. marts
Uge 11: 11. marts
Uge 12 18. marts
Uge 13: 25. marts

Hvor

Træningen foregår primært på Hundensgaard,
Voldby Hedevej 40, 8450 Hammel.

Pris:

1000,- kr. for 6 timer.

Max 6 hunde på holdet.

Tilmelding åbner for nye kursister 23/12
Venteliste er oprettet