Adfærdsbehandling

Har din hund en uønsket adfærd, tilbyder jeg hjælp til ændring af denne.

Adfærdsproblemer kan være indenfor f.eks:

  • At være alene hjemme
  • Renlighed
  • Stress / hyperaktivitet
  • Frygt / angst / fobier
  • Tvangshandlinger
  • Samspil med børn
  • Nytår / lyde
  • Aggression hunde imellem
  • Aggression overfor mennesker
  • Bilkørsel

Sådan foregår en adfærdskonsultation

En adfærdskonsultation foregår hos dig i hundens vante omgivelser og varer typisk omkring 2 – 3 timer. I løbet af konsultationen vil jeg først stille dig en masse spørgsmål om hundens adfærd og dagligdag for at danne mig et korrekt billede af problemets årsag og omfang.

Herefter vil du få råd og vejledning i, hvorledes du kan træne hunden og ændre dens hverdag for at ændre dens uhensigtsmæssige adfærd. Konsultationen følges op af en skriftlig behandlingsplan, som du vil modtage indenfor 8 dage. Herefter tilbydes gratis rådgivning på det pågældende problem enten pr. mail eller pr. telefon.

Pris:

1950,- kr. inkl. moms. (Prisreguleret pr. 1. januar 2022)

Omhandler konsultationen mere end én hund tillægges 450,- kr. da der må påregnes ekstra tid.

Desuden 3,5 kr. pr. kørt km.

Adfærdskonsultationer afholdes pt. kun hverdage mellem kl. 10 – 16.

Jeg kan også hjælpe med problemstillinger som:

  • Valg af ny hund; race, hvalp eller voksen?
  • Overvejelser vedr. hund nummer to?
  • Problemer mellem barn/børn og hund

På forespørgsel holdes desuden:

  • Hvalpeaften
  • Foredrag om adfærd
  • Weekend/aftenseminar om træning / adfærd
  • Infoaften om råfodring / BARF

Ring og få en uforpligtende snak om mulighederne.