BAT (Behavioral Adjustment Training)
Hjælp til træning af hunde som reagerer udfarende (aggressivt) mod andre hunde. Eller hunde, der bliver helt ustyrlige og energiske, når de møder andre hunde.
Årsagen til denne adfærd skyldes ofte en dybereliggende angst, frygt, usikkerhed eller mangel på selvkontrol. Udfarende adfærd er som regel forårsaget af ingen eller dårlig socialisering, chok fra overfald eller for voldsom leg med andre hunde.
Ofte er disse hunde påvirkede af et forhøjet stresshormonniveau og oplever konflikter med ejer i de pressede situationer. Yderligere mangler disse hunde ofte muligheden for selv at vælge fra.
Hvad er BAT?
BAT er en træningsmetode, der hjælper hunde med udfarende adfærd til at kunne håndtere sociale- og miljømæssige udfordringer og reagere mere positivt og roligt på og i sine omgivelser.
Målet er, at lære hundene, at de faktisk kan træffe et valg og lære at håndtere pressede situationer på en bedre måde, samtidigt med at ejeren forstår og respekterer disse valg.
BAT øger hundenes sociale færdigheder, selvtillid og følelse af kontrol. Ved hjælp af fredelig kommunikation vil de opnå mere ro og genvinde tryghed.
BAT styrker/genopbygger ligeledes tilliden mellem hund og ejer.
Metoden BAT er udviklet af Grisha Stewart, som er en af USAs førende hundetrænere. Grisha Stewart er kendt over hele verden for sit arbejde med reaktive hunde. Hun er indehaveren af Ahimsa Dog Training i Seattle og er især kendt for hendes bog BAT (Behavior Adjustment Training).
Træning på hold
BAT hold oprettes i vinterhalvåret, hvor vejret ikke er for varmt, når hundene skal vente i bilerne. Send mig en mail på dmn@hundensgaard.dk, hvis du ønsker at tilmeldes næste hold, så vil jeg give besked, når holdet oprettes.
Træningen foregår på Hundensgaard, Voldby Hedevej 40, 845 Hammel og som regel lørdag kl. 11.00 – 12.30.
Hvordan foregår træningen på hold?
Jeg arbejder udelukkende med at hjælpe hundene til frivilligt at tage et selvstændigt, venligt og godt valg. Træningen foregår under hundenes stresstærskel, hvor det er muligt for hundene selv at vælge og vise den adfærd, vi som hundeejere ønsker.
Første træningsgang er udelukkende teori/praktiske øvelser uden hund og er obligatorisk for deltagelse af resten af kurset!
Den efterfølgende træningsgang vil der kun vil være 2 hunde på banen af gangen. Dette giver alle kursister ro til at se og øve de nye træningsteknikker.
Herefter er målet gradvist at have flere hunde på banen samtidig – dog altid indenfor en tærskel, som alle hunde og ejere mestrer.
Det vil sige, at du vil deltage alle træningsgange med din hund; noget af tiden som observatør og noget af tiden med træning af din egen hund.
Når træningen er opdelt på denne måde, giver det mulighed for at koncentrere sig om teorien og få indblik i håndteringen af den praktiske del, uden at du skal bekymre dig om din egen hund på stedet.
Du lærer rigtig meget af både observation og praktisk træning. Som en gruppe har vi således også mulighed for at diskutere hinandens problemstillinger og udfordringer samt andre adfærdsmodificerende øvelser, vi kan træne hjemme.
På kurset møder du andre hundeejere, som har det samme problem som dig og du kan derfor føle dig helt tryg.
Træning enkeltvis
Jeg tilbyder også denne træning som eneundervisning, hvor vi har fokus på kun din hunds problematikker. Jeg anvender min egen hund som figuranthund eller vi aftaler med andre hundeejere, at komme ud og agere figuranter.
Det er ligeledes muligt, at vi træner hjemme hos dig, i hundens lokale omgivelser, lige der hvor problemet findes.
Pris
1 lektion af 1 times varighed: 600,- kr.
Hver 5. lektion koster 300,- kr.
Kørsel
Eneundervisning foregår normalvis på Hundensgaard.
Ønsker du undervisningen hjemme eller andet steds koster kørsel pr. kørt km: 3,5 kr.
Kursist på forløb af BAT skriver:
BAT kursus ved Ditte Maria Nors.
August-September 2014.
Kurset har været meget lærerigt. Jeg har lært en masse om at aflæse hundesprog, især er jeg blevet bedre til at se, hvordan min egen hund reagerer når den ser andre hunde.
Første aften var introduktion som jeg synes var meget informativ og nødvendig for det videre forløb. Godt vi fik tilsendt materialet så resten af familien også kunne være med.
I løbet af kurset kunne min hund komme tættere på andre hunde uden at reagere på det, end den kunne før, men man skal bare ikke forvente at problemet helt løst i løbet af 5 trænings aftner, der skal trænes videre efter kurset.
Vi har haft fine omgivelser med masser af plads, dejligt så man slappe af, selvom ens hund er en problemhund.
Træningen har bygget på udelukkende positive metoder ( belønning af hunden) når den gør det rigtige.
Det har været befriende at være sammen med andre som har det samme problem, så tak også til mine med kursister.
Mvh. Kirsten Christensen