Uddannelsen Dyretelepatør

Min uddannelse Professionel Dyretelepatør med speciale i hunde har jeg taget hos Clairvoyant og Dyretelepatør Berit Højgård på Fyn.

Uddannelsen varer 10 måneder og omfatter 160 timers undervisning indenfor følgende områder:

Teoretisk

Gennemgang af etik og moral, opbygning af sessioner, klinikdrift, platformsteknikker, mest fremtrædende typer af hundeadfærd med fokus på årsag frem for symptomer.

Energiarbejde

Gennem meditationer, egne sanser, energi mellem telepatør og dyret / klienten, bevidsthedstilstande, aura, chakra og farver.

Praksis

Gennemgang af spirituelle øvelser med stor variation, 1:1 sessioner og gruppe-sessioner.

Telepatisk

Undervisning indenfor telepati via foto/psykometri (genstande) / fysisk tilstedeværelse / pr. tlf. / via skrift / via zoom samt afdødekontakt.

Desuden

Øvelse af telepati med andre dyr som katte, heste, kaniner.

Udveksling af erfaringer og oplevelser med medstuderende.

Introduktion til andre behandlingsformer bl.a. krystaller, kropsterapi, homøopati og æteriske olier.

Øvelse gør mester

Jeg har under uddannelsen haft mere end 50 sessioner, hvor jeg har øvet telepati med forskellige dyr. Disse har været  hunde, katte, heste og kaniner. Jeg har været omkring både nulevende som afdøde, omplaceringsdyr, gadehunde og helt “almindelige” familie-dyr.

Med uddannelsens afslutning er min spirituelle rejse kun lige begyndt; jeg ser frem til at fortsat at udvikle og dygtiggøre mig ved at møde mange flere dyr i det telepatiske rum.

Jeg er meget berørt af- og forundret over, at jeg rent faktisk meget præcist fornemmer de dyr, jeg er i kontakt med. Jeg får tilbagemeldinger fra dyrenes ejere som: “Jeg kunne bestemt genkende min kat”, “Det er ret godt ramt” og “Du har helt klart læst mine hunde, jeg kan sagtens genkende, det du siger”.

Tilbagemelding fra ejer af øve-dyr

Hej Ditte

Mange tak for din beskrivelse og din oplevelse, du har haft med min kat.

Jeg har lyttet til dine ord og har samtidig tænkt over, om jeg har fortalt dig om Oskar(?) Du har ramt så meget plet, hvordan han var, så jeg så ham foran mig, hans attitude og hans stadighed…det er helt utroligt.

Dertil passer også din beskrivelse af hans lidelser. Man skulle tro, at du var med til dyrlægen.

Jeg er utrolig glad og lettet over, at Oskar har det godt. Jeg vil takke dig for det hele Ditte.

Mvh. Angelika 

Ejer til øve-dyr siger

Hej Ditte

Tusind tak for stikordene og mødet om Samson: Du beskriver ham så godt, og vi kan sagtens genkende ham i det, du skriver og sagde på mødet.

Vi blev modtaget rigtig godt af Ditte, der virkede (over zoom) meget nærværende og imødekommen. Ditte fortalte så fint hvad de 30 min zoom tid skulle bruges på, og hun gav en meget fin beskrivelse af vores hund – faktisk så vi begge begyndte at græde. Vi fik svar på vores spørgsmål, og de gav rigtig god mening ud fra vores hund.

Ditte var nærværende og direkte i kommunikationen, der gjorde det hele meget let og håndgribeligt at være i. Ditte stillede ikke spørgsmål ind til noget, men svarede på de spørgsmål, vi havde om vores hund.

Det er helt skræmmende at Ditte har ramt så mange punkter om vores hund, hvor vi kan genkende ham. Det var en rigtigt god oplevelse og har givet os noget godt med.

De bedste hilsner

Samson (hund), Violla og Mariia

PS. Violla og Samson er lige kommet hjem fra tur, hvor de mødte 2 store hunde som han altid bliver meget vred på, hopper i selen, gør og knurrer. Violla fortalte, at hun holdt slap line, sagde til ham at alt var fint og at hundene gerne måtte gå der. Han satte sig ved siden af hende og reagerede overhovedet ikke 👌😍