Nose Work – Begyndere

Dette hold er for dig, der ønsker at lære din hund Nose Work helt fra bunden, så I får lagt et godt fundament til mange timeres sjov aktivering fremover.

Nose Work er en aktivitet, som man kan træne med hunden alle steder. Det kræver få remedier, er nemt at have med og hurtigt at opsætte søgeområder til hunden. Det er for alle hunde uanset race, alder og træningserfaring.

Nose Work er sjovt, udfordrende og udviklende for både hund og ejer. Du kan deltage i Nose Work konkurrencer i fremtiden eller blot anvende det som en super aktivering for din hund.

Hvad er Nose Work?

Nose Work er en hundesport i rivende udvikling. Overordnet er formålet, at hunden skal udføre et søg efter bestemte dufte i et nyt og ukendt miljø. De 4 forskellige miljøer er:

1) Beholder-/kassesøg
2) Indendørssøg
3) Udendørssøg på et afgrænset område
4) Køretøjssøg

Træningen

Først og fremmest skal hundene lære at afsøge et område selvstændigt. Dette gøres først ved at gemme godbidder, som hunden opmuntres til at finde.

Dernæst skal hundene lære at lokalisere bestemte dufte. I Danmark er det i Dansk Kennel Klub besluttet at anvende duftene eukalyptus, anis og lavendel. Til konkurrencer anvendes æstetiske olier, men da disse er meget stærke, vil vi på Hundensgaard udelukkende anvende hydrolater af duftene.

Når hundene har lært at genkende en af duftene, vil vi begynde at træne i forskellige miljøer, således at hundene lærer at koncentrere sig om søget ligegyldigt, hvor de befinder sig.

Leg og samvær

Hundene får naturligvis fri til socialt samvær uden snor ind imellem næsearbejdet. Dette foregår altid i de indhegnede folde og i mindre grupper hvor hundene passer sammen i temperament og størrelse.

Instruktør

Nose Work Instruktør Ditte Maria Nors Jensen.

Næste hold starter

Tirsdag den 5. november 2024

Hvornår

Kl. 19.30 – 20.30 følgende dage:

Uge 45: 05. november
Uge 46: 12. november
Uge 47: 19. november
Uge 48: 26. november
Uge 49: 03. december
Uge 50: 10. december

Hvor

Træningen foregår i ny træningshal på Hundensgaard, Voldby Hedevej 40, 8450 Hammel.

Pris

1000,- kr. for 6 timer.

Antal

Max 6 hunde på holdet.

Ingen ledige pladser