Schweissspor Fortsættere

Hvem er dette hold for?

Dette hold er for dig, der ønsker at fortsætte med at træne din hunds fantastiske lugtesans med schweiss-spor. Du vil på dette hold få inspiration til hvorledes du kan aktivere din hund, med det den egentlig er aller bedst til; at bruge lugtesansen.

Forudsætninger for at deltage på holdet er, at du har været med på et schweiss-sporhold før og du og din hund er startet op med grundelementerne i forhold til at lægge- og gå schweiss-spor.

Træningen

Vi vil på dette hold arbejde med sporlægning og -søg med din hund. Vi vil udelukkende arbejde med schweiss – dvs. slæb af klov, indvolde og dryp af schweiss (blod).

Sværhedsgraden af sporene vil gradvist blive øget ved f.eks. at gå længere spor, ved at tilføje buer og knæk, ved at lægge sporene på forskelligt underlag eller ved at lade andre personer lave forstyrrelser på sporet.

Socialt samvær

På dette hold er ikke indlagt tid til leg, men hundene må naturligvis lukkes fri og lege efter træningen, hvis ejerne er enige herom. Dette foregår altid i de indhegnede folde og i mindre grupper hvor hundene passer sammen i temperament og størrelse.

Tidligere kursist fortæller om træningen

Det har været SÅ interessant at se hundene arbejde med deres naturlige instinkter. Nogle af hundene genfandt meget hurtigt evnen og glæden ved at gå spor på blod, andre skulle først grundigt undersøge deres nye job og opmundres heri.  Fælles for alle hundene er, at de altid fandt byttet.  Der var også tydelige forskelle hunderacerne imellem, da hundene senere blev introduceret i at gå spor på andre dyr fx pels af kanin og muldvarp. 

Holdet rummer store udviklingspotentialer for såvel hund som ejer og styrker båndet og samarbejdet imellem parterne. Min hund og jeg er blevet så begejstret for schweiss, at vi træner fast et par gange om ugen.

Næste hold starter

Onsdag den 14. august 2024

Hvornår

Onsdage kl. 19.00 – 20.00 følgende dage:

Uge 33: 14. august
Uge 34: 21. august
Uge 35: 28. august
Uge 36: 04. september
Uge 37: 11. september
Uge 38: 18. september
Uge 39: 25. september
Uge 40: 02. oktober

Instruktør

Ditte Maria Nors Jensen.

Pris:

1350,- kr. for 8 timer

Der er max 6 hunde på holdet..

Ingen ledige pladser