Schweiss-spor Allround
Hvem er dette hold for?
Dette hold er alle, der har lyst til at aktivere sin hund med schweiss-spor.
På holdet er både plads til dig, der er godt i gang med at træne schweiss-spor og som ønsker at vedligeholde træningen samt give din hund nye udfordringer.
Det er også for dig, der ønsker at lære helt fra bunden, hvordan du lægger og går schweiss-spor med din hund.
Træningen
Træningen vil dreje sig om sporlægning og -søg. Vi vil udelukkende arbejde med schweiss; dvs. slæb af klov, indvolde og dryp af schweiss (blod). Enkelte gange vil vi også træne på færten af kanin-slæb.
Træningen tilrettelægges efter de tilmeldte hunde og ejeres erfaring med spor. I vil blive sat sammen med en makker, der er på samme træningsniveau, således I kan hjælpe hinanden med at lægge spor og evaluere, hvordan jeres hunde går sporene.
Sværhedsgraden af sporene vil gradvist blive øget ved f.eks. at gå længere spor, ved at tilføje buer og knæk, ved at lægge sporene på forskelligt underlag eller ved at lade andre personer lægge sporet eller lave forstyrrelser på sporet.
Socialt samvær
På dette hold er ikke indlagt tid til leg, men hundene må naturligvis lukkes fri og lege efter træningen, hvis ejerne er enige herom. Dette foregår altid i de indhegnede folde og i mindre grupper hvor hundene passer sammen i temperament og størrelse.
Tidligere kursist fortæller om træningen
Næste hold starter
Tirsdag den 16. april 2024
Hvornår
Kl. 19.30 – 20.30 følgende dage:
Uge 16: 16. april
Uge 17: 23. april
Uge 18: 30. april
Uge 19: 07. maj
Uge 20: 14. maj
Uge 21: Ingen træning
Uge 22: 28. maj
Uge 23: 04. juni
Uge 24: 11. juni
Hvor
Hundensgaard
Voldby Hedevej 40, 8450 Hammel.
Pris:
1350,- kr. for 8 timer.
Max 6 hunde på holdet.